torsdag den 21. marts 2019

anderledes og nyt

Alle har prøvet at være i et humør hvor ingenting virkede overskueligt, hvor alt virkede til kun at kunne gå glat. Nogle dage har virket så lange, at det eneste man har kunnet tænke på har været, hvornår mon den slutter? Er det muligt at spole tiden frem? Kan jeg ikke bare lukke mine øjne og når jeg så åbner dem igen, vil alt være anderledes og nyt? Alle ved hvordan det er, at være i et sort hul, hvor kun det negative kan findes og al ens positivitet er blevet efterladt på toppen lige før faldet. Jeg kan selv huske fra dengang, hvor alt ikke var helt på toppen, og det føltes som at være spændt fast i et sort hul, som kun blev større med tiden og hvor alt og alle som prøvede at komme i nærheden af mig blev skubbet væk, da jeg ikke havde energien til at tage dem seriøst eller bare at være sammen med dem.
Når vi er negative har vi det med at finde de mindste ting som vi ikke kan lide ved os selv og prøve at ændre på dem, selvom vi er de eneste som egentligt lægger mærke til at de er der. Man bliver irriteret over selv de mindste ting og alt virker til at være uoverskueligt og ikke til at kunne finde ud af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar