torsdag den 21. marts 2019

Et betydningfuldt ord

Jeg kan huske, at jeg altid har fået at vide at vejen frem altid er succes, men hvad er det vi søger? Man kan have en succesfuld karrierer, man kan have et succes fuldt liv, eller man kan lade succes være succes og så gå efter det middelmådige? Men ærligt talt, hvor mange vil så helst gå efter at få en middelmådig karrierer frem for en succesfuld? Jeg ved ikke med jer, men jeg har altid haft denne lille drøm om at blive noget succesfuldt. Først skuespiller, og nu jurist.


Hvad er succes?
Succes? Et smukt ord. Et betydningfuldt ord. Et fremmedord. Et ord som jeg er vild med! Succes er, når vi opnår noget positivt med det vi formår at lave. Eller skulle jeg sige fremgang? At have fremgang med sin karrierer er: når vi får mere i løn? Er det når vi får en bedre stillig? Eller noget helt tredje?
Fremgang gør, at vi kommer til at tro mere og mere på det vi laver, især når det så påvirker os positivt. Det kan jo også påvirke os negativt. Jeg har altid været vild med tanken om, at jeg engang kan få mit eget sted, at der er plads til min familie og jeg og måske en hund? Men når alt kommer til alt, hvad så hvis vi får så meget fremgang med det vi laver, at vi slet ikke har tiden til hinanden? Og imens tiden løber fra os, imens vi lever i vores egen lille boble og kun tænker på at alt skal blive bedre og bedre, giver det så mening med al den her fremgang?
Uden succes hvad vil der så ske? Intet. Vi vil blot få en større og bedre forståelse for, hvor meget det egentligt kræver at nå til tops. Det kræver en del kan jeg godt afsløre allerede nu. Måske er det ikke succesen vi søge, men lykken? Lykken ved et fuldendt liv. Lykken ved at stifte sin egen familie? Lykken ved at have kæmpet for at få et 12-tal og så få det?
Både lykke og succes kan fordeles i lige store portioner. Kvart lykke og kvart succes. Vi bestemmer selv resten! For det er ikke altid lige nemt at vælge, men nogle gange, så ender det med, at det vi får ud i den sidste ende faktisk er bedre end det vi startede med at håbe på. Måske er det bedste bare at leve i nu’et og lade alle bekymringer om succes, som stiger os til hovedet, trille ned i et lille rum, hvor vi gang på gang kan finde lidt frem?
Så måske er det alligevel ikke succesfuldt liv vi skal vælge frem for det middelmådige?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar